Pina colada

Pina colada: Når blenderen kalder, og Caribien rykker ind i køkkenet

Pina colada er den slags drink, der får et helt almindeligt onsdagskøkken til at lyde som en strandbar med rusten ventilator i loftet. Den er sød, hvid, sølle frækt klistret, og hvis du lukker øjnene og lytter til blenderen, kan du næsten høre brændingen. Næsten.

Ingredienserne, der gør forskellen

Opskriften er heldigvis så enkel, at den næsten kan huskes efter første drink. Du skal bruge fire dele hvid rom, to dele mørk rom, seks dele ananasjuice og fire dele coconut creme. Plus et ananasspyd, fordi en pina colada uden en lille frugthat virker en kende halvfærdig.

Den mørke rom er ikke til pynt. Den lægger en blød, karamelagtig bund under sødmen, så drinken ikke ender som ren slik i et glas. Vil du have det helt klassiske tropebar-look, så hold dig til de mængder, der står her — ellers begynder coconut cremen at rykke ud i førersædet.

Sådan blender du som en proff

Hæld alle ingredienserne i blenderen — undtagen ananasspydet, som mest skal med for symbolikkens skyld senere. Tilsæt en god håndfuld knust is og kør blenderen, indtil indholdet er blødt, fluffet og ensartet i farven. Det skal kunne hælde sig selv, men ikke skvulpe. En slags flydende vanilieis i ferieform.

Server drinken i afkølede collinsglas. Et glas, der har stået i fryseren et kvarter, gør en overraskende stor forskel for hvor længe oplevelsen holder, før den begynder at smelte ned i en sukret pyt.

Det sidste pynt

Sæt ananasspyddet på kanten. Eventuelt suppleret med en lille cocktailparaply, hvis du har en liggende. Det er en drink, hvor lidt overpyntning bare understreger pointen.

Det praktiske overblik