Sidecar

Sidecar: cognacens lille hævnaktion mod kedelige aftener

Der findes drinks, der signalerer fest, og der findes drinks, der signalerer at man har en bestemt holdning til både stof og stilistik. Sidecar tilhører den anden kategori. Den er klassisk, syrlig, en smule autoritær i smagen, og den ser ud som om den selv har bestilt sig hjem fra en jazzbar i 1923.

Opskriften er overskuelig som en god vittighed: tre ingredienser, lige til at huske, og umulige at få helt galt i halsen, hvis man tager sig sammen og måler op i stedet for at improvisere.

Sådan skrues den sammen

• 1/2 del cognac
• 1/4 del cointreau
• 1/4 del citronsaft (gerne friskpresset, det belønner indsatsen)

Ingredienserne hældes i et glas, røres godt rundt, og isterningerne lægges i til sidst som en kølig kommentar til det hele. Vil man være fancy, ryster man drinken i en shaker med is og sier den i et nedkølet glas. Vil man være endnu mere fancy, dypper man kanten af glasset i sukker først. Vil man være rigtig hardcore, springer man sukkeret over og lader citronsyren tale.

Et par redaktionelle bemærkninger

Det er værd at huske, at 1/2 del ikke betyder “et halvt glas”. Det betyder “halvdelen af det, vi nu kalder en del”, og hvad en del er, bestemmer du sammen med dit eget skøn og dit eget glas. Et godt udgangspunkt er 3 cl cognac, 1,5 cl cointreau og 1,5 cl citronsaft. Det giver en drink, der hører hjemme i et coupeglas og ikke i et drikkeglas til saftevand.

Citronsaften er den mest dramatiske ingrediens. Bruger man den fra koncentrat på flaske, ender man med en cocktail, der smager som et minde om en cocktail. Bruger man frisk citron, vågner Sidecaren op og bliver til den, den selv synes, den er.

Det praktiske