Snobrød: dejens lange vej hjem fra gløderne
Hvis spejderlivet havde et nationalt mesterskab, ville snobrød være finalen. Ingen anden disciplin formår at samle børn, voksne, lidt sod og en hel del tålmodighed omkring det samme bål. Det er enkel kemi, gammeldags magi og en stille konkurrence om, hvem der får den mindst forkullede klump i munden. Her er opskriften på den klassiker, der altid virker.
Sådan gør I
Først rør I en ganske almindelig dej sammen af mel, vand, gær og en knivspids salt. Ingen smarte tilsætninger, ingen surdej fra 1928, bare en velmenende klump dej, der gerne vil hæve i ro og mag.
Mens dejen hæver, sættes et hold børn til at gå på pindejagt. Pindene skal være lange nok til at holde fingrene væk fra varmen, og spidserne snittes rene, så ingen senere finder ud af, hvad bark egentlig smager af.
Når dejen er hævet, deles den i passende klumper, som rulles let mellem hænderne, præcis som hvis man ville lave en bolle. Klumpen snos derefter omkring pindens rengjorte ende i en pæn spiral. Pænere spiral, mindre risiko for at dejen kaster sig ud i fri faldskærmsudspring midt i flammerne.
Selve bagningen
Hold pinden ind over gløderne, ikke ind i flammerne. Det er forskellen mellem et lyst gyldent snobrød og et stykke arkæologisk kul. Drej pinden langsomt rundt, så dejen får varme fra alle sider, og modstå fristelsen til at tjekke hvert tiende sekund. Snobrød er en øvelse i tålmodighed forklædt som mellemmåltid.
Når brødet lyder hult, når man banker forsigtigt på det, er det færdigt. Lyder det stadig som rå dej, så giv det lige to minutter mere. Lyder det som en hul lyssten, er det desværre tid til at acceptere skæbnen og finde smørkniven frem.
Et lille tip
Tag en smørkniv eller en almindelig bordkniv med. Den kan skrabe det værste sod af, så brødet ender med at ligne mad i stedet for arkæologi. Smør, syltetøj eller et stykke pølse går fint indeni det varme hul, hvor pinden engang sad. Sådan opnår man den klassiske spejder-aha-oplevelse: en kombination af bagværk, friluftsliv og lidt aske mellem tænderne.
Detaljer
| Materialer | Mel, vand, gær, salt, en skål og pinde uden bark |
| Inde/ude | Udendørs, gerne hvor der må tændes bål |
| Sted | Bålplads, lejrplads eller en venligsindet baghave |
| Bemærk | Gløder bager bedre end flammer, en voksen ved bålet er en god ide |
| Antal | Fra de to nære til hele flokken, op til 100 |
| Alder | Alle aldre fra de små pillefingre til de garvede bålmestre, 0 til 100 |
| Varighed | Fra det første lille knæk i pinden til den sidste klump er reddet fra flammerne |
