Syltede hyben: efterårets røde lygter i et glas
Når septembersolen begynder at lægge sig skråt hen over hækken, og bladene får et anstrøg af kobber, lyser hybenbusken som en flok små vejarbejdere i fluorescerende rødt. De fleste går forbi og tænker på den klassiske kløpulver-episode fra deres barndom. Et fåtal stopper op og overvejer, om de røde knolde måske kunne blive til noget mere voksent og spiseligt. Svaret er ja, og resultatet er en sylteret syrlig sag, der får både vaniljeis, pandekager og en bid moden ost til at opføre sig pænt.
Det skal du finde frem
- 1 kg modne hyben, plukket på en eftermiddag uden særlig travlhed
- 500 g sukker
- 1/2 dl eddike
- 2 1/2 dl vand
- Et par stykker kanelbark, gerne af den slags der knirker mellem fingrene
- Konserveringsmiddel efter pakkens anvisning
- Skoldede glas med tætsluttende låg
Sådan kommer du fra busk til glas
Først skal hybenene plukkes, og her er timing alfa og omega. De skal være dybt røde og give let efter mellem fingrene, men ikke være så bløde, at de virker fornærmede over at blive rørt ved. Tag handsker på, hvis busken hører til den krigeriske afdeling med torne. En kurv eller en spand fungerer fint, en plastikpose mindre godt.
Hjemme i køkkenet skal hver eneste hyben renses for stilk og blomsterrest, flækkes på langs og tømmes for sit indvendige kløpulver. Brug en lille teske og afsæt en god times tid samt al din tålmodighed til opgaven. Det er finmotorik på et niveau, der ville imponere en urmager. Og det skal gøres ordentligt. Springer du let hen over et par halvdele, vil de selv minde dig om det senere, på en måde du aldrig glemmer.
Skyl de rensede halvdele grundigt under koldt vand. Sæt en gryde over med sukker, eddike, vand og kanelbark, og lad lagen koge op. Hæld hybenene i, skru lidt ned, og lad det hele simre i omkring tyve minutter, indtil halvdelene er møre og lagen er begyndt at dufte af noget, der minder om både skovbund og bedstemors spisekammer. Skum eventuelt overfladen, og tilsæt konserveringsmiddel som angivet på pakken.
Hæld straks det dampende indhold på de skoldede glas, skru låget fast med det samme, og stil glassene på et køligt, mørkt sted. Jo længere du kan glemme dem, jo bedre. Tre uger er et minimum, en hel vinter er bedre.
Hvor de hører hjemme
De syltede hyben gør sig særligt godt sammen med en kugle vaniljeis, en stak nybagte pandekager eller et ostebræt med et stykke moden, lidt fræk ost. De fungerer også som syrligt modspil til vildt og kan redde en ellers kedelig leverpostejmad fra glemslen. Et lille glas, men med betydelig diplomatisk effekt over for resten af måltidet.
Detaljer
| Materialer | Hyben, sukker, eddike, vand, kanelbark, konserveringsmiddel, glas med låg og en teske du ikke er for sentimental omkring |
| Inde/ude | Plukningen foregår ude i den friske luft, resten klares ved køkkenbordet |
| Sted | En hæk eller skovkant med hyben, samt et køkken med en gryde og noget tid til overs |
| Bemærk | Kløpulveret SKAL skrabes ud, ellers får du en meget personlig påmindelse om, hvorfor det hedder kløpulver |
| Antal | Så mange glas, som dit køkkenbord og din tålmodighed kan rumme |
| Alder | Plukning kan klares af alle, kogedelen overlades til en voksen med respekt for varme gryder |
| Varighed | En hel eftermiddag, hvis du regner plukning, udskrabning og opvask med |
