Tom Collins: Den lange, kølige herre på højt glas
Hvis du nogensinde har stået midt i en lummervarm aften og tænkt at en gin og tonic er for forudsigelig, så lad mig præsentere dig for Tom Collins. Det er gin og tonics lidt mere veltalende fætter, ham der altid har et frisk citronstrejf om munden og en flormelis-fortid han ikke skammer sig over. Drikken serveres traditionelt i et højt glas opkaldt efter sig selv, hvilket må siges at være toppen af selvtillid.
Ingredienser
- 6 dele gin
- 4 dele frisk citronsaft (på dåse må klare sig selv)
- 3 spsk. flormelis
- Mineralvand med passende biteliv
- Cocktailbær
- Appelsinskiver
Sådan rører du den sammen
Alle ingredienserne undtagen frugt og mineralvand smides ned i et godt afkølet collinsglas fyldt med isterninger. Top op med mineralvand og omrør forsigtigt. Det er ikke en mojito, og det er ikke en boksekamp. Garner til sidst med cocktailbær og appelsinskiver, så glasset også ser ud som om det har en mening med tilværelsen.
Et lille ord om proportioner
Bemærk at opskriften taler om dele, ikke milliliter. Det betyder at du selv bestemmer aftenens ambitionsniveau. En del kan være en spiseske til den forsigtige værtinde, eller et helt skænkemål til den lørdag hvor alle alligevel skal sove inde.
| Materialer | Et collinsglas, en isterningebakke der har bevaret sin værdighed, og en barske med fast hånd |
| Inde/ude | Indendørs, gerne med dæmpet lys og lidt klaver i baggrunden |
| Sted | Køkkenbord, hjemmebar eller hvor end isterningerne er |
| Bemærk | Slet ikke til mindreårige, uanset hvor uskyldig flormelisen virker |
| Antal | 0 til 100 gæster, alt efter hvor stort dit collinsglas-lager er |
| Alder | Voksne, helst nogle der ved hvad gin smager af inden første slurk |
| Varighed | Cirka to minutter at lave, en hel aften at få ud af |
